Anne Haanings soloudstilling TRACER OBJECT tager udgangspunkt i den amerikanske rumfartsadministration NASAs arkiv over stjernestøv indhentet fra missionen Stardust i perioden 1999-2006. Haaning er optaget af, hvilken betydning billeder kan have som bærere af information, og hvem de kommunikerer til. HEIRLOOM har inviteret hende til at udstille sit igangværende kunstneriske forskningsprojekt i NASAs stjernestøvsarkiv og vise sin undersøgelse af sporene, der lejres i de rum, materialer og historier, som omgiver os.

Udstillingens titel, TRACER OBJECT, er navnet på et værktøj i det digitale 3D-renderingsprogram, som kunstneren bruger i sine forsøg på at udfordre de abstrakte videnskabelige fortællinger om universet. Udstillingen præsenterer en række store tryk på silke med motiver fra NASAs stjernestøvsarkiv samt den vakuumramme og eksponeringsmaskine, kunstneren har skabt til at producere silkeværkerne. Her har Haaning benyttet den gamle fotografiske teknik cyanotopi, hvor billedet er et spor af den lyseksponering, motivet udsættes for.

Herudover vises også det nye videoværk SPECKS, installeret i sandklitter i HEIRLOOMs biograf. I videoinstallationen undersøger og fabulerer Haaning over den digitale virkelighed, vi lever i, og det kvantespring, der foregår mellem hendes egen krop liggende i strandkanten på Møn til NASAs mission i det ydre rum. Den kunstneriske arbejdsproces bliver blotlagt i selve værket bl.a. via kunstnerens instruks til den AI-chatbot, der har fået til opgave at komponere værkets soundtrack, Stardust Echoes.

Stjernestøvet, hvis mikroskopiske størrelse gør, at det egentligt er usynligt for det menneskelige øje, er efter indsamling i rummet blevet gjort synligt på NASAs laboratorium i Houston, USA. Processen er foregået via avancerede teknologiske metoder og udstyr, som har oversat støvet til et tegn – et spor af dets oprindelige eksistens ude i rummet. Sporene fra det kosmiske støv, og de teknologiske opfindelser, som omgiver deres opdagelse og gengivelsen af dem, former Haanings projekt med at dekonstruere NASAs arkiv over stjernestøvet. Besøgende får mulighed for at følge hendes udforskning af svært tilgængeligt videnskabeligt materiale og opleve den tankevækkende dialog mellem videnskabens laboratorium og kunstnerens arbejdsrum.

I en accelereret virkelighed, hvor kunstig intelligens dag for dag vinder indpas, hvor sociale medier på kort tid har ændret mediebilledet, og hvor sci-fi fremtidsforestillinger pludselig kolliderer med samtiden, skaber det kunstneriske eksperiment med at fremkalde de teknologiske konstruktioner et vigtigt forankringspunkt. Haanings forsøg på at navigere i dette virvar af tegn, data, oversættelse og meningsdannelse bliver samtidig i sig selv et billede på, hvor mange usynlige og ubevidste filtre og prismer, vi oplever verden igennem.  

Biografi

Anne Haaning er billedkunstner, forsker og underviser, og hun arbejder for tiden med sin prakisisbaserede Marie Curie-postdoc 'We Are Supernova' på Goldsmiths College i London. Haanings primære medie er videoinstallation, og i sin praksis er hun optaget af at udforske teknologiens muligheder og udfordringer. Haaning benytter ofte computergrafik og animation kombineret med arkivresearch til at udfolde disse tematikker.

Udstillingen er støttet af
Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Statens Kunstfond, Horizon Europe, Knud Højgaards Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Aage & Johanne Louis-Hansens Fonden, Statens Værksteder for Kunst.