
Eagle-Eye og Don Cherry under filmoptagelser til SVT, 1971. © Estate of Moki Cherry / Cherry Archives.
Året er 1969. Den amerikanske jazztrompetist Don Cherry møder den sydafrikanske bassist Johnny Dyani i Sverige. To år senere går Cherry, Dyani og den tyrkiske percussionist og trommeslager Okay Temiz på scenen i Paris til en liveoptræden, der bliver til albummet Blue Lake. Gennemsyret af improvisationens ånd fremstår Blue Lake som en rå meditation – intens, ufiltreret, levende. Flere år senere indspiller Johnny Dyani Quartet Song for Biko i København. Værket er et kampråb for Steve Biko, den sydafrikanske aktivist, som blev dræbt af apartheidregimet i 1977. Cherrys trompet væver sig gennem musikken og tilfører den en melodisk og fri følelsesmæssig resonans.
I kølvandet på 1960’ernes sorte borgerrettighedsbevægelse, bølgen af afrikansk uafhængighed og opblomstringen af panafrikansk solidaritet, flettes Cherry og Dyani sammen gennem lyd. Deres samarbejde er ét blandt mange af sådanne møder mellem forskellige sorte kulturer og oplevelser.
Remnants begynder her. Hvad bliver tilbage i arkivet? Hvilke spor af sorte mennesker liv ånder stadig i dets folder? Hvilke auditive, visuelle og taktile spor bærer både skønhed og spænding? Remnants samler en poetisk konstellation af udtryk fra nulevende og afdøde kunstnere, hvor fortid og nutid mødes i kor.
Kurateret af Tawanda Appiah.
Notes by Don Cherry (2025) er en installation skabt specifikt til Remnants. Værket er udviklet i samarbejde med Don Cherrys barnebarn, kunstner og musiker Naima Karlsson, og samler materialer fra Cherrys arkiv: fotografier af koncerter og hverdagsliv, håndskrevne nodeark, tegninger og forskelligt flygtigt materiale. Blandt disse findes også billeder af møder med andre kunstnere og musikere, herunder Johnny Dyani og Abdullah Ibrahim, i Sverige, Danmark og andre steder. Materialet danner en form for sonisk og visuel notation – et fragmenteret, men resonant partitur over et liv levet i radikal improvisation. Værket afspejler den amerikanske akademiker Christina Sharpes tanker om noder som vidnesbyrd, komposition og omsorg, og fremhæver de intime, kollaborative og politiske dimensioner i Cherrys praksis.
Dancing Prophet (1971) er en lyrisk meditation over Doug Crutchfields søgen efter frihed gennem dans. Filmen, instrueret af Bruce Baker, dokumenterer Crutchfields rejse fra Cincinnati til New York og videre til København og Lund. Den indfanger dansens ånd i hans elegante bevægelser, hvor fingrene strækker sig mod noget dybt personligt – hans egen sandhed. Crutchfield forlod kristendommens begrænsninger for at finde en frigørelse forankret i bevægelse, ånd og krop. Filmen viser hans stærke nærvær og den stille spænding mellem tro og legemliggørelse, mellem overbevisning og det at blive til. Men som mange arkivspor afslører Dancing Prophet kun et fragment. Crutchfields queerness, hans måde at navigere racemæssige og spirituelle grænser, samt hans indflydelse på nordisk performance, forbliver usagte. Disse fravær lader sig ikke fuldt ud genfinde – men de kalder på tilbagevenden, genfortælling og omsorg.
The Library of Things We Forgot to Remember, grundlagt i 2017 af Kudzanai Chiurai, er et audiovisuelt arkiv for sort modstand, solidaritet og samarbejde. Arkivet rummer en omfattende samling af lydoptagelser og papirværker knyttet til forskellige befrielsesbevægelser på det afrikanske kontinent og andre steder. I Remnants vises biblioteket i form af Chiurais igangværende installation Radio Freedom (2020–). Værket låner sit navn fra den undergrundsradiostation, som tilhørte den sydafrikanske befrielsesbevægelse African National Congress (ANC) og dens væbnede gren uMkhonto we Sizwe (Nationens Spyd). Under apartheid var det forbudt at lytte til Radio Freedom – og det kunne straffes med op til otte års fængsel. Installationen genskaber de transnationale guerillaradioers betydning for at opbygge solidaritet og modstand mod kolonialt styre.
SPACECAMPAIGN, Ellen Nymans kunstneriske og aktivistiske projekt, genaktiveres i Remnants gennem nærlæsning og samarbejde med kunsthistoriker Nina Cramer. Nymans performance under folketingsvalget i 2001 står stadig stærkt i den offentlige erindring. Hun indtog rollen som Alem, en sort muslimsk kvinde klædt i gult tekstil, der mindede om en chador, og optrådte ved politiske arrangementer for at forstyrre og udfordre de dominerende fortællinger – ofte med fjendtlighed og had til følge. I Remnants spejler dette tilbageblik på tidligere performanceværker sig i nutiden og understreger de vedvarende kampe om race, tilhørsforhold og politik.
This We’re Not Making Up! (2016–17) af Simnikiwe Buhlungu er et silketryk på tekstil, hvor titel sætningen står trykt på en dyb blå baggrund. Buhlungu beskriver sine tekstilarbejder som “tids strækkende visuelle hymner” og lægger vægt på deres mange betydningslag samt brugen af sprog som et fleksibelt og foranderligt materiale. Værket inviterer til refleksion over, hvordan sprog former forståelsen af (sort) liv og historie. I Remnants insisterer sætningen på fakta og sandhed i arkivet og peger samtidig på hukommelsens skrøbelighed – hvor udeladelser eller ændringer kan forskyde betydning mod fiktion.
Wonga Mancoba (1946–2015) er søn af maleren Ernest Mancoba og den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba, begge medstiftere af CoBrA-bevægelsen. Ernest Mancoba flygtede fra apartheid i Sydafrika, og denne arv af politisk modstand løber som en rød tråd gennem Wonga Mancobas værk. Hans malerier, som stadig er ukendte for mange, er fulde af symbolik og følelsesmæssig intensitet. De er hjemsøgte af den vold, der udøves mod sorte mennesker – en vold han modarbejder gennem mangfoldige, poetiske former. Med en baggrund i filosofi og en stærk interesse for sydafrikanske kosmologier og symbolik vibrerer Mancobas værker mellem intellektuel søgen og spirituel fordybelse.
Don Cherry (1936–1995) var en af de mest indflydelsesrige jazzmusikere i det 20. århundredes sidste halvdel og kendt for sin banebrydende rolle inden for free jazz. Han blev født i Oklahoma City, USA, og var et grundlæggende medlem af Ornette Colemans banebrydende kvartet fra slutningen af 1950’erne. Cherry var primært trompetist men spillede også pockettrompet og en række andre instrumenter. Han kombinerede vidt forskellige musikalske genrer i en praksis, der var guidet af improvisation, melodisk opfindsomhed og en livslang passion for ikke-vestlige musikformer. Cherry boede i mange år i Sverige, hvor han samarbejdede med sin hustru, den svenske kunstner Moki Cherry, i et kunstnerisk virke, der forbandt kunst, musik og fællesskab.
Doug Crutchfield (1938–1989) var en amerikansk moderne danser og koreograf, bedst kendt for sit omfattende virke i København og Lund, hvor han underviste og optrådte i næsten 24 år. Han underviste på Den Kongelige Balletskole og ved Lunds Universitet. Hans praksis var forankret i klassisk ballet og moderne dansetraditioner.
Nina Cramer (1993) er kunsthistoriker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Hendes nuværende forskning undersøger kunstneriske praksisser og diskurser i den afrikanske diaspora i Danmark fra 1980’erne til 2020’erne.
Ellen Nyman (1971) er skuespiller, performancekunstner og teaterinstruktør. Hun er desuden ph.d.-stipendiat i scenekunst ved Stockholms Konstnärliga Högskola og arbejder i øjeblikket på sit forskningsprojekt Performative Strategies, Dimensions of Emancipation.
Kudzanai Chiurai (1981) er kunstner med base i Harare, Zimbabwe. Han arbejder med en række forskellige medier, og hans praksis fokuserer i høj grad på politiske og økonomiske uligheder samt konfliktløsning i postkoloniale samfund. Han har haft adskillige soloudstillinger og deltaget i mange gruppeudstillinger.
Simnikiwe Buhlungu (1995) er kunstner fra Johannesburg, Sydafrika, baseret i Amsterdam, Holland. Med en interesse for videnproduktion – hvordan viden skabes, af hvem, og hvordan den formidles – undersøger Buhlungu sociale og historiske fænomener såvel som hverdagsfænomener gennem forskningsbaserede metoder. Derigennem undersøger hun, hvordan forskellige former for viden og bevidsthed hænger sammen og påvirker hinanden som ekkoer i et fælles økosystem.
Wonga Mancoba (1946–2015) var en dansk-sydafrikansk maler og tegner, der boede og arbejdede i Paris. Hans værk forener fortællinger om erindring, modstand, folklore og kompleksiteten i det moderne byliv. Selvom hans arbejde er distinkt fra forældrenes – billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) og maleren Ernest Mancoba (1904-2002) – forblev hans praksis i dialog med deres arv. Gennem breve, motiver fra offentlig transport og reklamer skabte han en verden, hvor fortid og fremtid kolliderer.
Tawanda Appiah er en zimbabwisk kurator, skribent og forsker med base i Malmø, Sverige. Hans researchpraksis vender ofte tilbage til fortiden for at forstå samtidens landskab. Han er kurator ved Skånes Konstförening og var tidligere Curator of Education ved National Gallery of Zimbabwe. Appiah har kurateret en række udstillinger, offentlige programmer og interventioner, herunder FLIGHT (Malmö konsthall, 2023).
Kuratoren ønsker at takke Ben Camara, Albin Hillervik, Naima Karlsson, Estate Ferlov Mancoba og Kefiloe Siwisa
Supplerende udstillingsresearch af Nina Cramer
Udstillingen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond og Ny Carlsbergfondet.
Kuratoren ønsker at takke:
Ben Camara, Albin Hillervik, Naima Karlsson, Estate Ferlov Mancoba og Kefiloe Siwisa
Supplerende udstillingsresearch:
Nina Cramer
Udstillingen er støttet af:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond og Ny Carlsbergfondet.
Eventprogram
Onsdag 1 oktober, 17:00–18:00
Tawanda Appiah: Kuratorrundvisning
På denne guidede tur af Remnants vil kurator Tawanda Appiah fortælle om sine overordnede tanker med udstillingen og gennemgå de dens værker. Arrangementet er på engelsk.
Onsdag 22 oktober, 16:30–19:00
Milisuthando Bongela: MILISUTHANDO (2023)
Filmvisning og samtale mellem instruktøren og kurator Tawanda Appiah
Torsdag 23 oktober, 16:00–18:00
Milisuthando Bongela
Forfatter, filmskaber og kunstner Milisuthando Bongela holder et oplæg om sin praksis. Her vil hun blandt andet gå i dybden med sit arbejde med den selvbiografiske dokumentar Milisuthando (2023).
Lørdag 15 November, 14:00–16:00
Event om Doug Cruchfield og SPACECAMPAIGN med Karen Arnfred Vedel, Ellen Nyman og Nina Cramer
Arkiv