Året er 1969. Den amerikanske jazztrompetist Don Cherry møder den sydafrikanske bassist Johnny Dyani i Sverige. To år senere går Cherry, Dyani og den tyrkiske percussionist og trommeslager Okay Temiz på scenen i Paris til en liveoptræden, der bliver til albummet Blue Lake. Gennemsyret af improvisationens ånd fremstår Blue Lake som en rå meditation – intens, ufiltreret, levende.

Flere år senere indspiller Johnny Dyani Quartet Song for Biko i København. Værket er et kampråb for Steve Biko, den sydafrikanske aktivist, som blev dræbt af apartheidregimet i 1977. Cherrys trompet væver sig gennem musikken og tilfører den en melodisk og fri følelsesmæssig resonans.

I kølvandet på 1960’ernes sorte borgerrettighedsbevægelse, bølgen af afrikansk uafhængighed og opblomstringen af panafrikansk solidaritet, flettes Cherry og Dyani sammen gennem lyd. Deres samarbejde er ét blandt mange af sådanne møder mellem forskellige sorte kulturer og oplevelser.

Remnants begynder her. Hvad bliver tilbage i arkivet? Hvilke spor af sorte mennesker liv ånder stadig i dets folder? Hvilke auditive, visuelle og taktile spor bærer både skønhed og spænding? Remnants samler en poetisk konstellation af udtryk fra nulevende og afdøde kunstnere, hvor fortid og nutid mødes i kor.

Kurateret af Tawanda Appiah.

Udstillingen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond og Ny Carlsbergfondet.

Don Cherry (1936–1995) var en af de mest indflydelsesrige jazzmusikere i det 20. århundredes sidste halvdel og kendt for sin banebrydende rolle inden for free jazz. ​Han blev f​ødt i Oklahoma City​,​ USA​,​​     ​ ​og ​var et grundlæggende medlem af Ornette Colemans banebrydende kvartet fra slutningen af 1950’erne. Cherry var primært trompetist men spillede også pockettrompet og en række andre instrumenter. Han kombinerede vidt forskellige musikalske genrer ​i en praksis, der var ​guidet af improvisation, melodisk opfindsomhed og en livslang passion for ikke-vestlige musikformer. Cherry boede i mange år i Sverige, hvor han samarbejdede med sin hustru, den svenske kunstner Moki Cherry, i et kunstnerisk virke, der forbandt kunst, musik og fællesskab.  

Doug Crutchfield (1938–1989) var en amerikansk moderne danser og koreograf, bedst kendt for sit omfattende virke i København og Lund, hvor han underviste og optrådte i næsten 24 år. Han underviste på Den Kongelige Balletskole og ved Lunds Universitet. Hans praksis var forankret i klassisk ballet og moderne dansetraditioner.

Nina Cramer (1993) er kunsthistoriker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Hendes nuværende forskning undersøger kunstneriske praksisser og diskurser i den afrikanske diaspora i Danmark fra 1980’erne til 2020’erne. 

Ellen Nyman (1971) er skuespiller, performancekunstner og teaterinstruktør. Hun er desuden ph.d.-stipendiat i scenekunst ved Stockholms Konstnärliga Högskola og arbejder i øjeblikket på sit forskningsprojekt Performative ​S​trategies, ​D​imensions of ​E​mancipation.​     ​

Kudzanai Chiurai (1981) er kunstner med base i Harare, Zimbabwe. Han arbejder med en række forskellige medier, og hans praksis fokuserer i høj grad på politiske og økonomiske uligheder samt konfliktløsning i postkoloniale samfund. Han har haft adskillige soloudstillinger og deltaget i mange gruppeudstillinger. 

Simnikiwe Buhlungu (1995) er kunstner fra Johannesburg, Sydafrika, baseret i Amsterdam, Holland. Med en interesse for videnproduktion – hvordan viden skabes, af hvem, og hvordan den formidles – undersøger Buhlungu sociale og historiske fænomener såvel som hverdagsfænomener gennem forskningsbaserede metoder. ​Derigennem​ undersøger hun, hvordan forskellige former for viden og bevidsthed hænger sammen og påvirker hinanden som ekkoer i et fælles økosystem. 

Wonga Mancoba (1946–2015) var en dansk-sydafrikansk maler og tegner, der boede og arbejdede i Paris. Hans værk forener fortællinger om erindring, modstand, folklore og kompleksiteten i det moderne byliv. Selvom hans arbejde er distinkt fra forældrenes – billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba og maleren Ernest Mancoba – forblev hans praksis i dialog med deres arv. Gennem breve, motiver fra offentlig transport og reklamer skabte han en verden, hvor fortid og fremtid kolliderer. 

Tawanda Appiah er en zimbabwisk kurator, skribent og forsker med base i Malm​ø​, Sverige. Hans researchpraksis vender ofte tilbage til fortiden for at forstå samtidens landskab. Han er kurator ved ​​ Skånes Konstförening og var tidligere Curator of Education ved National Gallery of Zimbabwe. Appiah har kurateret en række udstillinger, offentlige programmer og interventioner, herunder FLIGHT (Malmö Konsthall, 2023).