HEIRLOOM inviterer til bogreception for skribent A. E. Brandts The Order of Release. Udgivelsen samler og kommenterer på en række pressemeddelelser skrevet af kunstnere. Brandt blev interesseret i pressemeddelelsesformatet grundet hendes arbejde på et udstillingssted, hvor hun havde til opgave at skrive sådanne tekster. I The Order of Release undersøger hun, hvordan kunstnere har brugt eller approprieret formatet som et medium i sig selv eller som en aktiv del af udstillingen. Brandt vil være i samtale med Jeuno JE Kim samt læse op fra udgivelsen. Som en del af receptionen udstilles et udvalg af pressemeddelelser.
Samtalen og oplæsningen foregår på engelsk.
Udgivelsen vil være til salg til en særlig pris, 100 kr. Herefter kan den bestilles hos danske boghandlere. The Order of Release udgives på Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten.
A. E. Brandt bor og arbejder i Paris. Hendes seneste arbejde har fokuseret på tekstmateriales cirkulering og overflod.
Jeuno JE Kim er billedkunstner og arbejder med animation, performance, spil, video og tekst.
Arkiv