HEIRLOOM byder velkommen til et nyt format dette efterår. Vi har inviteret den herboende, fransk-danske billedkunstner Al Masson til et residency, hvor han vil indtage lokalerne og bruge dem som atelier og showroom. På baggrund af en henvendelse fra kunstneren (bragt nedenfor) vedrørende varetagelsen af værkerne Objets de voyage (1998-) og Sommerfugle (2006) har vi indgået dette eksperimenterende samarbejde. De to værker vil være udstillet under opholdet. 

I sin henvendelse rejser Al Masson væsentlige spørgsmål, der gør sig gældende for de fleste billedkunstnere: Hvad skal der ske med ens værker, når man ikke længere selv kan tage vare på dem? Hvordan sikrer vi flygtige værker for fremtiden? Vi håber at opholdet i HEIRLOOM vil give tid og rum til at vi sammen med Al Masson kan fordybe os i disse problemstillinger. HEIRLOOM vil være vært for en serie møder med eksperter indenfor feltet og Al Masson inviterer til en række performances i perioden, som sætter fokus på de rejste spørgsmål. 

---

Kære HEIRLOOM 

Jeg er ved at færdiggøre Christian Vinds fine tekst i Twilight, det vidunderlige bogprojekt af Henriette Heise, om Francisca Clausens ”udklip”, og fik pludselig en slags angstpanik i går aftes. Jeg har to projekter, som jeg forbinder med Clausens ”udklip”, der blev fundet i en affaldssæk efter hendes død. 

Måske har I nogle forslag, eftersom I arbejder med ”arkiver”. Jeg er bekymret for, om mine to projekter – det ene er med genbrugte kuverter og det andet med objekter af plastikaffald, som jeg har samlet gennem 30 år – kommer til at ende i en affaldscontainer, når jeg ikke er her længere? 

Jeg tænker, at det kunne være interessant at finde en måde at sikre kuverterne på, eftersom vi ikke længere bruger dem, og der heller ikke længere findes postkontorer! De synes nu at være beholdere fra en anden tid. Plastikaffaldsobjekterne er stadig aktuelle (og langsomt er plads ved at blive et problem), eftersom vi stadig bruger dette materiale og desværre fortsat forurener planeten med det. 

Jeg kommer fra en generation, hvor man var sparsommelig. Jeg blev inspireret af min bedstefar, som min bror og jeg boede hos i Belleville i Paris i begyndelsen af 1960’erne. Han genbrugte ting fra den fabrik, hvor han arbejdede, og skabte små nyttige ting som borde og hylder. Alt dette foregik i en lille toværelses lejlighed, hvor vi boede i to år uden toilet og varmt vand og kun med kulfyring! Jeg var så fascineret af hans arbejde, at da han døde, bad om at få tingene. 

Som I ved, har kunstnere ofte brugt billige materialer til at skabe værker, blandt andet af økonomiske grunde. Jeg er så træt af de spektakulære produktioner med enorme budgetter, som jeg ser – jeg synes, det er usømmeligt i vores tid. Det var noget af det, jeg fandt chokerende, da jeg boede i New York: den forbrugsorienterede tilgang. Og jeg kan se, at den findes overalt omkring os. 

Jeg betragter mig selv som heldig, fordi jeg har oplevet en anden tid og en anden måde at tænke på, og det er nok en af grundene til, at jeg begyndte på de to projekter. Har I en idé til, hvordan disse to værker kunne ”bevares”? Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal gribe det an, men det kunne være dejligt at finde en måde. 

Jeg håber, I har det godt. Det var ærgerligt, at jeg ikke nåede at se mere af Christian Vinds fine udstilling, eftersom jeg rejste til Frankrig få dage efter. 

God sommer fra et suppppppppppper varmt syd Frankrig! 

Kh. Al  

Open Studio er en del af HEIRLOOMs programrække Unfiled, hvor vi stiller vores lokaler til rådighed for samarbejdspartnere, så vi i fællesskab får mulighed for at undersøge et særligt arkiv. Med ‘Unfiled’ er ønsket at give opmærksomhed til de mange ubearbejdede og ukurante historier, der udfylder det kunsthistoriske felt. 

Under Al Massons ophold vil HEIRLOOM være åben, når Al Masson befinder sig i lokalerne og hver fredag fra kl. 13-17, samt efter aftale. 

Al Masson (FR/DK) er billedkunstner og arbejder med maleri, tegning, fotografi, installation, skulptur, video og performance. Tidligere har han optrådt som danser i en række kompagnier i Frankrig og udland. På tværs af medier udforsker Massons praksis identitet og visuel biografi med en queer tilgang til repræsentation og historiefortælling. I hans værker og performances indgår ofte skrøbelige og billige, fundne materialer, som afspejler en sårbar, kropslig erfaring. 

Objets de voyage (1998-) 

Vekslende mellem affald og glamourøs overflod, udstødelse og varefetichering undersøger Al Massons Objets de voyage de kontraster, som er iboende vores forbrugskultur. Værket består af plastikgenstande indsamlet gennem tre årtier—rester af emballage, tomme flasker, beholdere og legetøj – her sammensat i bunker af farverige, skulpturelle formationer. Oprindeligt er hver enkelt genstand omhyggeligt formgivet til at vække vores interesse som forbrugere, forføre os og tale til vores begær for så sidenhen at blive forkastet som affald, blive frastødt og ophobe sig. 

Titlen Objets de voyage dækker over et langvarigt, igangværende projekt, som spænder over flere medier og discipliner, og som her desuden aktiveres i et videoværk og en indledende performance. Siden slutningen af 1990’erne har de mange genstande været genopført i en række forskellige udstillinger, fotografier, videoværker og performances, hvor de er blevet sammensat og adskilt, formgivet og omformet i skiftende konstellationer. Som historisk specifikke, nærmest arkæologiske genstande vidner de om, hvordan de materialer, som bliver os overleveret, altid forandres undervejs. Med fokus på genanvendelse og cykliske processer viser Massons værk således, hvordan det udstødte, overflødige og oversete kan genindføres indenfor vores visuelle økonomi og kollektive erindring.

I HEIRLOOMs kælder vises en dokumentationsvideo, der blev optaget af Objets de voyage, da værket blev opført som performance på udstillingen Lost and Found: Queering the Archive på Nikolaj Kunsthal i 2009. Videoens spilletid er 55 min.

Sommerfugle (2000)

Al Massons Sommerfugle sætter fokus på de flygtige, spontane og relationelle aspekter af kunstproduktionen. Værket blev oprindeligt til i 2000 som et performanceværk på Traneudstillingen på Gentofte Hovedbibliotek, hvor de besøgende kunne aflevere deres aflagte kuverter, som kunstneren dekorerede med farvekridt. Her på HEIRLOOM genopføres værket som et bagtæppe til kunstnerens optrædener, men også som en gestus i sig selv: De hundredvis af tegninger pakkes ud af en kuffert, som de opbevares i mellem udstillinger; altid undervejs og udført i et materiale, der er både flygtigt og skrøbeligt.

I vores tid har museer og samlinger gang i en massiv digitalisering af historiske kilder, blandt andet i form af kunstneres brevudvekslinger – et medie som i dag er forældet og tilnærmelsesvis uddødt. Massons aflagte kuverter bygger på en grundlæggende, men også trist erfaring: at der i enhver korrespondance, måske enhver form for kommunikation, er noget materielt tilovers, noget udeladt eller øjeblikkeligt, der går uigenkaldeligt tabt. I værket bliver denne tiloversblevne, forældede rest en anledning til legende forestillinger og kreativ improvisation, der forbinder publikum med værkproduktionen og det kunstneriske materiale med dets videregivelse.